”Vores dansklærer er megaskrap”.

Ordene tikkede ind i en chat, jeg havde med en  17-årig pige i min bekendtskabskreds. Bag denne typiske teenagebemærkning lå der mere end som så, viste det sig, så jeg er glad for, at jeg fik spurgt ind til det. Jeg har ladet Maria selv fortælle, og lagt hendes historie som underside til min (nye) side om selvværd.

http://ilsebjerregaard.dk/?page_id=824

http://ilsebjerregaard.dk/?page_id=836

Hvordan kan nogen hævde, at et andet menneskes fortolkning er forkert? Det strider imod min grundlæggende opfattelse af, hvad en fortolkning er … selv set i lyset af danskfagets definition af en tolkning kan jeg ikke se, at Maria gør noget forkert … men læs selv på linket her … og dan din egen mening :-).

http://laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Sprog/Fortolkning.html

Maria fik forsvaret sig, som I også kan læse, men forsvaret blev hverken hørt eller anerkendt. Resultatet var, at hun – alligevel – vendte kritikken indad og blev ked af det. Kom til at føle sig selv forkert, og som resultat heraf, mistede hun lysten til at vise sine følelser frem igen en anden gang. Når I har læst, hvad hun skrev og sagde, håber jeg, I er enige med mig i, at det skal hun – vise sig frem, altså. Og blive ved med det. Og for altid holde fast i sin egen tolkning: At man skal være tro imod sig selv, ikke være bange for at slippe tøjlerne og lade sig rive med … blot et øjeblik.

Fortsæt, Maria. Du er smuk indeni.

 

Skriv en kommentar: