Det er et tab ikke kan kunne få børn, når man ønsker sig dem. Det kan være svært for udenforstående at sætte sig ind i, at man føler det som et tab, når man nu tilsyneladende ikke har haft noget til at begynde med. Men det er et tab, og derfor er emnet også placeret under ”Tab og traumer”-fanen her på siden.

Det er ligeledes et tab – men dog et mere håndgribeligt ét – når man har været gravid, og mister barnet før det bliver født. Og her gælder ingen tidsmæssig logik i stil med at sorgen bliver større jo længere man var henne i graviditeten eller sådan noget: Det hele handler om ens egne følelser, og at de strategier, man har med sig til at håndtere livet med, bliver udfordret på et meget essentielt plan.

Jeg har forsøgt at dele det op i nogle undersider, og jeg håber, jeg har fået det hele med. Hvis du føler, der lige præcis mangler din vinkel på problematikken, må du meget gerne skrive til mig. Det er vigtigt for mig, at alle føler sig mødt i det her. Vigtigt fordi jeg selv har prøvet og gennemlevet det selv, og mine reaktioner jo i sagens natur var begrænset til den måde jeg oplevede de forskellige hændelser og kriser på. For et blogindlæg om dét, klik HER.

Siden her har 5 undersider:

  1. Sorg og krise og barnløshed
  2. Vreden, misundelsen og at ønske skidt for andre
  3. Rundkørslen: Kan man bestemme sig for at glæde sig?
  4. Efterbearbejdelsen i netværket
  5. Hvordan finder man fred med tingenes tilstand

Du kan læse dem individuelt eller i rækkefølge, men de skulle gerne være skrevet, så de giver mening, hvis du starter med 1’eren, og går frem gennem rækken.

One thought on “Vi er alle barnløse, til vi har fået det første barn

Skriv en kommentar: