Især i den reaktive fase og reparationsfasen møder man de stærke følelser, og nogle af dem er ikke særlig ”pæne”, i den forstand at man f.eks. kan gå og ønske, at det vil gå skidt for andre også. At andre også vil miste deres børn, at gravide i ens bekendtskabskreds aborterer, eller at andre i fertilitetsbehandling heller ikke bliver gravide. Det er ikke pænt at ønske ondt for andre, og det er derfor let at skamme sig over at have den slags følelser. Alligevel er de vigtige at få talt om, for de er der jo, og de bunder i et meget essentielt behov: Behovet for at blive mødt og finde fællesskab.

Når man er i krisen, søger man efter løsninger på den hele tiden, og man kan føle sig utroligt alene med at vælte rundt i sorg og angst hele tiden. Pludselig er der barnevogne og store, lykkelige maver alle vegne – kollegaen bliver gravid (igen!), og lillesøster går på barsel lige om lidt, uden en eneste gang i sin graviditet at have haft så meget som en enkelt lillebitte katastrofetanke (tror man, i hvert fald). Man skal være onkel eller tante, og burde glæde sig.

Derfor kan det føles som en lettelse at søge sammen med mennesker, der er i samme desperate følelsesunivers som en selv – og lige så vel som det føles godt f.eks. dog at have æg at få lagt op i forhold til dem med bragende PCO og endometriose, lige så opmærksomt spejder man efter andres måder at håndtere de kriser på, som ligner ens egen. Hvordan gør de? Mon det vil virke for mig – eller fortæller deres handlinger mig, hvilken vej jeg i hvert fald ikke skal gå?

Så har du de følelser, så giv dig selv lidt ekstra omsorg, og find nogen at vende det med, som kan rumme dem og dig, og den situation, du er i. Det er naturlige følelser, og du er ikke noget dårligt menneske, fordi du i en presset situation kan komme til at ønske det går skidt for andre. Eneste opmærksomhedspunkt, du skal sætte for dig selv i en sådan situation er, at du ikke bliver hængende i din fase, og at dette ender med at blive din overlevelsesstrategi: Det er et ondt sted at være for dig selv, og mange i din omgangskreds vil mærke det, og trække sig fra dig – og så bliver du endnu mere alene, og har startet en ond spiral for dig selv. Er du havnet dér, så ræk ud, og få professionel hjælp.

Rundkørslen: Kan man bestemme sig for at glæde sig?

Skriv en kommentar: