Mine tanker denne jul går til dem, der ikke glæder sig. Til dem, der er nervøse for hvordan det skal gå med at være sammen med familien, nervøse for om deres arrangement eller de selv falder igennem, ikke bliver godkendt, ikke lever op til familiens forventninger – den familie, de engang var afhængige af, for at sikre deres egen overlevelse.

I en lang årrække havde de mest skrækkelige juleaftner – som jeg vel at mærke desperat forsøgte at nyde, ved at ændre på mit eget koncept af, hvad en rar juleaften var. Selv den jul, jeg holdt alene hjemme med min eksmand, hvor hans familie troede, vi holdt den hos min familie, og min familie troede, vi holdt den hos hans … selv den juleaften kæmpede jeg for at lade som om den var helt i orden. Men det var den ikke. Jeg savnede min familie, og savnede at kunne sige til dem, at jeg savnede dem. Savnede at synge salmer om træet, at give gaver og dele glæde og hygge. Men jeg måtte ikke for min eksmand, som ikke ville holde jul med min familie, og heller ikke ville indrømme overfor hans egen, at han havde problemer med min.

Det mest skøre var dog, at jeg accepterede det forbud. Hvad holdt mig fast i en helvedesaften? Hvad fik mig til at skrue smilet på og lave to (!) ænder til mig og min eksmand, lave ris a la mande og lade som om jeg nød det hele?

Til alle jer, der holder en jul, I ikke har lyst til at holde: Lad være! Lav noget andet den aften, hvis I kan, eller form jeres aften efter de værdier, I selv sætter højest. Hvis I sætter børnenes jul højest, så vælg jeres handlinger ud fra hvad de ville lægge vægt på – blæs f.eks. på Tantes stive smil ovre ved kaffebordet, hvis ungerne mere ville nyde at se Bambi på glatis med Mor i sækkestolen. Hvem holder I jul for?

Når alt kommer til alt, er juleaften en aften som alle andre, og døgnet varer max. 24 timer. Tænk ved dig selv: “I morgen ved denne tid er det hele overstået”. Og prøv så at tage imod denne højtidsaften som et wake-up call til dig selv om, hvad det er, der er galt i dit liv. Højtider er nemlig de tidspunkter i vores tilværelse, hvor tingene bliver sat mest på spidsen. Det er ganske vist hårdt, men også en hjælp, for det gør problematikkerne mere tydelige. Er det kontakten til Svigermor, der er problemer med, kærligheden til manden eller savnet efter at fejre jul på andre vilkår end du gør lige nu?

I morgen skal jeg fejre jul med min svigerfamilie. Mellem jul og nytår skal jeg besøge min Mor og min Far. Og jeg glæder mig til alle dagene. Mit eneste ønske, som stadig står, er at prøve at holde juleaften med både min Mor og min svigerfamilie, for at få en følelse af, at cirklen er sluttet. Det er ganske vist bare mit behov, for det er kun mig, der er forbindelsesled mellem de to familier – men det gør ikke behovet mindre gyldigt. Og hvis jeg siger tydeligt, hvad jeg ønsker mig … ja så kan det jo være, de andre vil være med til det :).

Jeg ønsker jeg alle sammen en rigtig glædelig jul. Synk ikke ned i mistrivsel og fortabthed. At stå i stampe er trods alt udtryk for, at underlaget holder. Så hvordan kommer I videre til næste trin? Brug aftenen på at mærke efter i hvilken retning jeres næste skridt skal gå.

Skriv en kommentar: