Personlig udvikling er for mange et hippie-ord, som der kan ligge hvad som helst i. De har ret. Det kan der. Det mest fascinerende ved den personlige udvikling er jo lige netop, at den er personlig. Altså unik.

I vores forsøg på at ligne hinanden og leve op til videnskabens ønske om at kunne måle, veje og gruppere os, sammenligner vi os konstant med andre. I vores forsøg på at overleve som sociale væsner, forholder vi os hele tiden til det fællesskab, vi er en del af, og afstemmer os efter det.

Det gør vi også som børn, og afhængigt af udgangspunkt, tilstedeværende ressourcer og egen styrke udvikler vi nogle måder at klare os på, som perfekt matcher det fællesskab, vi som børn er afhængige af. Det er ikke sikkert, vi i bund og grund trives med det – men vi overlever!

Men vi udvikler os hele tiden, og mennesker omkring os udvikler sig – og vores unikke omstillingsparathed gør os i stand til konstant at navigere iblandt de mennesker, vi omgiver os med. For det meste glider det forholdsvis gnidningsløst afsted, og mennesker sameksisterer og udnytter hinandens stærke sider til fælles bedste. Men i rigtig mange andre tilfælde, skruer folk sig selv og fællesskaberne mere og mere fast i destruktive mønstre. Og her bliver den personlige udvikling en afgørende størrelse: Nogle gange er den nødvendig for at forhindre, at man bliver psykisk syg, selvskadende eller endog tager sit eget liv, nødvendig for at man bliver i stand til at bryde ud af det fællesskab, der fra at være ens redningsplanke pludselig har udviklet sig til at blive livsfarligt.

Afdelingen af min hjemmeside her er opdelt i en række underpunkter, hvor du kan læse lidt mere om de forskellige måder, den personlige udvikling kan give sig udslag på, og hvilken betydning, den kan have for både mig, og de andre menneskers historier, som jeg har fået lov at dele med jer. God læselyst – og kommenter endelig så meget I har lyst til. 🙂