Kender du følelsen af ikke at være glad for dit liv? Følelsen af at slæbe dig igennem dagene, at lyspunkterne er få, og når de endelig er der, sidder du og tænker på alt det ubehagelige, der venter?
Kender du den afgrundsdybe følelse af afmagt, når livet ikke giver mening? Jeg gør, og jeg måtte helt ud i angst, depression og selvmordstanker, før jeg fandt modet til at række ud efter hjælp. Det kan du læse mere om andetsteds her på siden.
Vi kommer alle ud for forskellige kriser i vores liv, og det er ikke løgn, når man siger, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere: Finder vi en måde (en strategi) at løse det problem på, som vi står foran, fortsætter vi vores liv, en erfaring rigere og en anelse klogere.
Selvsamme overlevelsesstrategier kan også spænde ben for os – når de har udspillet deres rolle, eller vores omgivelser har ændret sig så meget, at de ikke duer mere. Så kommer vi i en ny krise, hvor overlevelsesstrategierne kan blive vores undergang, hvis vi fortsætter med at bruge dem. Nogle gange har det oprindelige problem – som var årsag til at vi valgte strategien i første omgang – imidlertid ikke løst sig selv undervejs, og så er vi på den.
At holde op med at bruge strategien føles farligt. At vedblive med at bruge den, er også farligt. Og hvis man ikke lige kan finde på en ny strategi, der kan lappe på eller erstatte den, der ikke virker, kan man virkelig gå i panik.
Det kan være godt at få hjælp til at finde en ny strategi, få hjælp til at gå til sagens kerne og finde ud af, hvad det var, der var problemet i første omgang. Det kan være uoverskueligt at gøre selv. Nogle kan godt, andre har brug for hjælp til det. Hvis man så ydermere gennem sin opvækst har lært, at man skal klare sig selv, og ikke ligge andre til byrde, så kan det være svært overhovedet at række ud efter hjælpen.
I bund og grund er det såre simpelt: Kan vi selv, ja … så kan vi jo selv. Kan vi ikke selv, må vi bede om hjælp. Det er svært, men det må gøres, hvis vi vil overleve og finde en ny strategi. Når dén er på plads, slipper vi spekulationerne. Så overlever vi ikke længere – så lever vi!