Lider du af eksamensangst? Er du bange for at blive vejet og fundet for let? Ligger du vågen om natten spændt som en fjeder bare ved tanken, eller får du bankende hjerte og svedige håndflader så snart nogen stiller dig et spørgsmål?
Det er ikke dig, der er noget galt med, det er systemet. Og så er det alligevel også lidt dig – bare ikke på den måde, du måske tror.
Jeg hører til dem, der altid har kæmpet med eksamensangst; det har været svimlende og rædselsfuldt at gå til eksamen, og måske derfor har jeg næsten altid klaret mig godt – jeg var simpelthen forberedt til fingerspidserne.
Eksamen repræsenterede for mig et spørgsmål om vurdering; var jeg god nok, eller var jeg ikke? Eftersom jeg havde lavt selvværd, var jeg panisk angst for, at det skulle blive opdaget hvor ringe jeg var, og at jeg ville blive vejet og fundet for let. Og dermed ikke blive anerkendt …?
At alle omkring mig syntes, jeg var virkelig dygtig, og mine forældre var stolte af mine kundskaber betød mindre. At få en god karakter var ganske enkelt lig med at lykkes som menneske. Med andre ord: Jeg kæmpede for mit liv. Er der noget at sige til, at jeg var bange?
Da jeg havde taget pædagoguddannelsen med kryds og slange, svor jeg for mig selv, at dette var den sidste eksamen, jeg ville gå til i mit liv!! Så rædselsfuldt var det. At få gode karakterer virkede kun ganske kortvarigt som et boost, en lettelse og en rus, der som alle andre branderter damper af igen. Aldrig mere, svor jeg.
Når jeg derfor i dag er eksamineret psykoterapeut, skyldes det alene hensynet til jer klienter; psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, der er over 250 forskellige uddannelser alene i Danmark, og I har ganske enkelt ikke en reel chance for at vide, hvad I får for jeres penge, hvis I ikke har nogle statsgodkendte kriterier at holde det op imod.
Men jeg er ikke en bedre psykoterapeut, fordi jeg er blevet eksamineret; jeg har blot brugt det sidste halve år af min uddannelse på at finde ud af hvad uddannelsessystemet gerne ville se, at jeg kunne, og på at forsøge at regne ud hvordan jeg viste dem det bedst muligt. God psykoterapi handler kun til dels om, hvad jeg kan, og først og fremmest om, hvem jeg er som menneske.
Forsvinder eksamensangst når man får en bedre selvfølelse? Måske. Denne min sidste (!) eksamen var i hvert fald langt lettere at gå til end nogen af de andre havde været: Jeg vidste, at jeg var et lige godt menneske, uanset om jeg bestod eller ej. Jeg var ganske enkelt begyndt at finde mig selv god nok, på en måde som ingen andre mennesker nogensinde ville kunne lave om på. Dumpe mig kunne de godt, men hvad ville det betyde andet end at den, jeg var, bare ikke passede ind i den støbeform, som de havde lavet? Det ville jo netop ikke betyde, at jeg i mig selv var mindre værd – kun at jeg ikke passede ind?!
En eksamen er en målbar præstation. Men den er en illusion. Det eneste, den reelt siger noget om, er, hvor godt du kan præstere en bestemt ønsket ting under stress på en bestemt dag i dit liv. Den siger ikke noget om hvad du kan udvikle dig til, eller om du overforbruger dig selv imens, og dermed samlet set måske bliver en dårligere medarbejder eller studerende, fordi du går ned med stress så snart niveauet skal opretholdes. Men samfundet har behov for en sorteringsmekanisme, og derfor giver eksamen en vis form for mening. Men at overlade til samfundets behov også at afgøre, om man er god nok som menneske er at gå lige vidt nok.
Hvis du ikke allerede har læst min overordnede side om angst, vil jeg anbefale dig at gøre det. Eksamensangst er kun ét eksempel blandt mange på ting, man kan overføre sin dødsangst på.
Når du holder op med at være bange for at leve, holder du også op med at være angst. Så enkelt og dog så svært er det. Der er hvad der er. Du er hvem du er. Go figure!