Man kan ikke styre sine tanker – eller kan man?

Når man er nedtrykt, føles det som om selve livets energi drejer modsat af en selv – al energi trækkes ud af kroppen som med en tryllestav, man ingen magt har over; man kan bare sidde og se den forsvinde, og spekulere over hvordan man så skal få taget et bad og få spist noget mad og komme i gang med dagen. Med andre ord: Ting, som før kørte på automatpilot, er nu noget, man skal tage sig sammen for at få gjort.

Hvordan kan det være de samme ting, som man tidligere gjorde uden at skænke dem en tanke? Hvordan bar man sig ad med tidligere at glædes over en god flaske rødvin og en bøf eller en lækker salat … hvordan kunne det være en nydelse at gå ind under den varme bruser, og hvor søren fik man energien fra til at springe i løbetøjet og hoppe ud i en kølig morgenstund???

Der var tankerne til forskel. Negative tanker, der fylder ens hoved, kan tappe én for energi i en grad, så man ikke fatter, hvordan man har kunnet fungere førhen. Nogle gange ved man godt, hvad det er, tankerne kredser om, andre gange ikke. Pointen er, at det er svært at komme videre, og imens er det hårdt at leve.

For nogle mennesker ender den negative tankespiral i en depression; pointen med at leve et så træls liv er svær at få øje på, og man går i stå i følelsen af tomhed, tristhed og stilstand.

Der er en vej ud!

Vejen ud går gennem at give dig selv opmærksomhed. Hvor drejer tankerne sig hen, hvor sidder de fast? Hvad er det, du er bange for skal ske? Det kan gøre ondt og være skræmmende, men det er vejen til helbredelse.

Til gengæld går helbredelsen dybere end blot til nu-og-her. Når du lærer dine egne tankemønstre at kende, kan du også forholde dig til dem og dermed arbejde på at ændre dem, så de arbejder med dig og ikke mod dig. Så kan du pludselig bruge din nye kunnen på alle situationer, på hele dit liv, og dermed forebygge, at de negative tanker kommer igen: Du har lært dig selv en ny overlevelsesstrategi.

Negative tanker såvel som egentlig depression er nemlig også en overlevelsesmekanisme, hvor sært det end kan lyde (det er jo ikke ligefrem lysten til at leve, der præger billedet her). Der er noget, du ikke har lært hvordan du skal forholde dig til, og i forsøget på at undgå at se det i øjnene (fordi du jo netop ikke ved, hvordan du skal bære dig ad), vælger din hjerne at aflede dine tanker. Samtidig sidder den egentlige årsag indenunder, og dræner din energi, så det er vanskeligt at være nytænkende.

Jeg sammenligner nogle gange forsøget på at konfrontere negative tanker med at møde en olm tyr i en indhegning. Den er stor, stærk, tung og godt gal i skralden. Fnyser og skraber jorden til støv derinde. Meningen er, at jeg skal gå derind og få styr på den, men det virker som en både uoverkommelig og ikke mindst livsfarlig opgave.

Hvordan kan det så give mening at gå derind???

Det kan det, hvis man har prøvet det før, og haft succes med det. Min “tyr” viste sig at være en blid lille missekat, da jeg først trådte ind i indhegningen og konfronterede den – men det kunne jeg ikke se udefra. En lille missekat, der var helt alene og manglede en varm favn at kravle op i. Bum-bum. Hvordan skulle jeg have gættet det?

Heldigvis var der jo én, der gik med mig ind i den indhegning – eller rettere: Jeg rakte ud, og tog én med derind, som kendte turen og som kunne sige: Jeg kender godt den tyr dér, den ser farlig ud, men du skal ikke lade dig narre. Det er rent bluf og narreværk, du har bare ikke lært at se igennem det endnu. Kom, nu skal jeg vise dig hvordan du afslører den…