Pulsen stiger…. Jeg går forsigtigt men målrettet hen mod døren til toilettet. Jeg vender mig flere gange om, for at sikre mig at ingen følger efter mig. Låser toiletdøren, bukker mig nedover kummen med to fingre i halsen. En lidt for højlydt opkasten kommer helt nede fra mellemgulvet. Ups…. Jeg rejser mig op. Står stille og lytter så igen om nogen skulle være gået ind på toilettet ved siden af. Gentager derefter seancen og brøler de sidste krampetrækninger af maden ud. Jeg ryster på mine hænder og tørrer savlet fra min hage væk. Skyller ud og skynder mig ud fra toilettet. Jeg føler en smule skam indeni men følelsen bliver hurtigt udskiftet med en enorm lettelse.

Ligesom det første kys, den første kæreste og andre specielle begivenheder, husker jeg med al tydelighed, den allerførste gang jeg fremprovokerede min første opkastning. På det tidspunkt, havde jeg ikke i min vildeste fantasi, regnet med at det ville blive min tro følgesvend og overlevelsesstrategi i MEGET lang tid!

(Helle, 28 år)