Når man har mistet – uanset om det er en reel baby eller ”blot” forestillingen om at få den – og så snart man er ude af den værste krise, har man brug for et netværk. Ikke alle har så godt et forhold til deres familie, at de tør vise dem alle deres følelser, og har man ikke det, er det vigtigt at finde sig et andet fællesskab at søge anerkendelse og genkendelse i. Det er nu, man skal til at orientere sig på ny, med den nye erfaring i bagagen, og det er godt at få inspiration fra andre til hvordan man kan håndtere netop denne erfaring – og det er ekstra vigtigt, at man her vælger sig et netværk, hvor det vitterlig er op til én selv, hvilken strategi, man vælger. Med andre ord: Den ene skal ikke være mere rigtig end den anden.
Det er vigtigt, at dine følelser ikke er tabu, og at der ikke er noget, ”man” ikke må tale om, i det netværk, du vælger dig. Du vil stadig svinge i dine følelser, om end udsvingene ikke er så hyppige som før (men mere i bløde buer), og dit netværk skal gerne kunne rumme både, når du er jublende glad og optimistisk selv om du allerede har aborteret 5 gange i uge 8, og når du er mismodig og trist, og måske slet ikke kan se nogen mening med at have sex, når det alligevel ikke fører til noget.
Heldigvis behøver det ikke være de samme mennesker i netværket, der kan rumme begge ekstremer, men det er selvfølgelig dejligt rummeligt for dig, hvis de kan. Det sidste, du har brug for, er at andre lægger deres personlige frygt eller optimisme over i dig.