Engang var det sådan, at når jeg opdagede, at jeg havde lavet noget, der ikke var perfekt, sugede det mig øjeblikkeligt ned i en malstrøm af lav selvfølelse, angst og en følelse af fortabthed. I dag kan jeg bedre bare erkende fejlen, og lære af den. Hvis du derfor lige nu sidder og leder forgæves efter blogindlægget “Metasundhed, psykoterapi og den slags humbug”, er det fordi det er lavet om. Til det her:

Bevar din nysgerrighed, hold dig åben for nye ideer, og mærk efter, om de giver mening for dig

I forrige weekend var jeg på kursus i Metasundhed. Ordet alene vil få mange til at stoppe op, ligesom mange træder et skridt tilbage eller ser skeptisk på mig, når jeg siger, at jeg er psykoterapeut. Og jeg kan egentlig godt forstå dem: Til alle tider har der været såkaldte mirakelmagere, der blot manipulerede folk til at tro, at de havde det bedre, og så tog penge for det. Og det eneste, de reelt hjalp med, var at “tømme folks pung for penge”.

Jeg er ikke en af dem, bevares. Men folk, der ikke har prøvet at være i terapi hos mig, kan jo ikke vide det, for hvordan bevise det? Måske taler klienterne kun pænt om mine behandlingsresultater, fordi jeg har manipuleret med dem?

Den tanke havde jeg også selv inden det kursus. Natten inden jeg tog afsted kunne jeg næsten ikke sove, så bange var jeg for at blive snydt. Og hvor ville det dog være pinligt, når det viste sig, at dette kommende kursus var det rene humbug og svindel. Tænk hvis jeg var sådan en, der lod sig narre?

Det var først da jeg anerkendte mig selv for at have lov at være nysgerrig, også selv om det kostede penge, at jeg kunne sove. For hvem var det nu, der bestemte hvad jeg skulle bruge mine penge på?

Fuld af skepsis – men nysgerrig – tog jeg afsted. Deres syn på sygdom og sundhed tiltalte mig, men lød samtidig for frelst og svævende, og havde jo netop ikke den evidens bag sig, som jeg var opdraget med, at der skal være, før noget kan gælde. Er der ikke forskningsresultater, der beviser sandheden i en tese, kan vi ikke basere vores liv på det.

Sagt stærkt forenklet, var det middelalderens adskillelse af sjæl og krop (kirke og læger), der drejede vores opfattelse af mennesket som et sammenhængende hele over i en apparat-fejls-model: Sygdom = en fejl i apparatet, enten tilført af arv eller miljø.

Eller er det? I løbet af de sidste 5-10 år anerkender vi mere og mere, at krop og sjæl hænger sammen, at psyken påvirker fysikken og omvendt. De østlige filosofier har ment det i årtusinder. Så er det vores egen gamle vin på nye flasker, vi her ser på?

Resultatet af kurset var i hvert fald, at jeg tog det med mig hjem, som jeg kunne bruge, og lod resten ligge. Når nogen talte om at “leve af lys” eller at “universet mærker din smerte og healer dig”, så ville jeg sådan ønske, at de ville bruge nogle andre vendinger. Ud fra deres snak kunne jeg nemlig forstå, hvad de mente, men deres ord lød virkelig både religiøse og enfoldige, og i mine ører helt ærligt også lidt gak-gak. Jeg følte mig derfor som en transformer eller en oversættermaskine, der skulle hælde deres damp-lette vin om på mine egne håndlavede glasflasker, før jeg kunne drikke den.

Men så gjorde jeg jo bare det. Og jeg endte med at ønske inderligt, at de mennesker, der selv mener, at de “lever af lys”, ville tage og formulere sig lidt mere … nåja … jordnært. For selvfølgelig kan man ikke leve af lys alene – men man kan nok vælge at lægge sin energi i personlig udvikling og meditation og yoga så meget, at man kompenserer for uregelmæssige og dårlige spisevaner. Så kroppen kan klare virkelig meget, fordi man støtter den optimalt i at rense ud og udnytte den næring, man så giver den.

Men skal man så det?

Jeg lever ikke af lys. Jeg drikker stadig min kaffe næsten hver dag, glæder mig til bøffen og slikker mig på fingrene når jeg har spist chokolade. Og jeg tror stadig kun på, at man kan trække folks ben lige lange i én bevægelse, hvis de var lige i forvejen og “bare” sad skævt – uanset hvor mange gange man nævner Guds navn imens.

Jeg tror ikke længere på, at der er én rigtig måde at leve sit liv på, men jeg tror på, at det er livsvigtigt for os at bevare vores nysgerrighed, så vi tør vende vores begreber på hovedet og finde den måde at leve på, som passer til lige netop os.

Og jeg tog hjem fra weekenden, med mit sundhedssyn nærmest vendt på hovedet. Alt det, jeg hidtil havde betragtet som sygdom, var helbredelse af en stresstilstand i kroppen, og mens kroppen var i stress, mærkede den jo ingenting. På linje med den Mor, der løfter en bil væk fra sin søn, med uanede kræfter. Hun har hele tiden haft kræfterne, men det, der sættes ud af kraft i stressøjeblikket er evnen til at mærke den smerte, hun påfører sine led og muskler – en smerte, der under mere normale omstændigheder vil få hende til at stoppe øjeblikkeligt. Når hun så har løftet bilen væk fra sin søn, undrer ingen sig jo over, at hun bliver øm bagefter.

Jeg vil ikke gøre dette her til et reklamesite for Metasundhed, I kan selv sætte jer ind i principperne, hvis I har lyst (http://www.mygind.dk/metasundhed.html), men jeg vil gerne reklamere for nysgerrigheden og for selvtilliden. For det var dem, der drev mig afsted, og den, der hjalp mig med at lytte med hjertet og ikke til ordene, og derfor den, der gjorde, at jeg kom beriget tilbage.

Der er rigtig meget af det, jeg ikke kan forklare, og hvor jeg heller ikke umiddelbart køber den forklaring, de selv kommer med. Men hold da op, hvor det virker – jeg mærker det på min egen krop, trods min skepsis og mistro virker det alligevel. What is there not to love?

Det skulle da lige være, at jeg er nødt til at finde mig i, at folk omkring mig bliver usikre på, om jeg er helt rigtig oveni hovedet, når jeg kommer til at bruge ord som “heale” og “reparationsfase” i helt dagligdags sætninger. For psykoterapi er håndværk, en måde at hjælpe folk med at hjælpe sig selv på, og metasundhed er efter min bedste overbevisning det samme. Det er bare en anden slags værktøj, men værktøj er det ligegodt stadigvæk.

Tag det eller lad det ligge, og tillad dig selv at træffe det valg. Men bevar din nysgerrighed, og hold fast i at anerkende andre tilgange til liv og død end din egen. Vi mennesker er stærke. Du er stærk. Vildt stærk. Og vejen til din oplevelse af helbredelse kender kun du selv.

Lev den!

Skriv en kommentar: