Jeg mødte i går en dame, som åbent fortalte mig om sine problemer med at få spist på en måde, der holder et jævnt blodsukkerniveau. Hvordan følelserne satte sig i “halsen” på hende, så snart hun blev påvirket af noget – hvilket hun let blev – og så at sige “spærrede” for maden, indtil hendes krop var så meget i energiunderskud, at hun kritikløst måtte proppe i den hvad der var indenfor rækkevidde af sukker og hurtige kulhydrater.
Hun har tidligere fortalt mig, at hun fik mange tæsk som barn. At ingen troede på hendes følelser, når hun delte dem med nogen. Og så var det, jeg i går sad tilbage med en total beundring af den styrke, sådan en kvinde besidder. Det er normalt i samfundet at betragte dem, der overspiser, som mennesker uden rygrad, uden evne til at sige nej. Intet kan være mere forkert!!
Problemet her er snarere, at hun siger for meget nej. Siger nej til sig selv, til sine følelser, for det har hun været nødt til, for at overleve. Vi mennesker er sociale dyr, og afhængige som vi er af kontakt med andre mennesker, indretter vi vores væremåde efter hvilken opførelse, de mennesker vil have, hvilke ting, de gerne vil høre man siger.
Hun siger nej til at anerkende sig selv – og det med en styrke, der matcher det menneske, der klamrer sig til en redningsflåde i en Atlanterhavsstorm. Nej! Jeg må ikke mærke hvor koldt her er. Nej! Jeg må ikke mærke hvor bange jeg er. Nej! Jeg må ikke give op, for så dør jeg. NEJ!
Nu er hun så begyndt på rejsen ind mod land. Er begyndt at orientere sig, at opdage, at stormen omkring hende har lagt sig, og at det ikke længere er nødvendigt at være helt så meget på vagt for ikke at dø. Er måske begyndt at få øje på, at hendes datter spejler hendes følelser før hun selv kan se dem – og at hendes mand, med hans distræte tilgang til livet, kan give hende muligheden for at overveje nødvendigheden af hver eneste trang til kontrol og styring.
Når hun får modet til at give slip på redningsflåden og begynder at svømme, tillader hun også sig selv at mærke hvor gerne hun vil ind på land. Så siger hun ja! til livet.