Den nye reform får meget skældud – andre dage får den ros, det afhænger lidt af hvem aviserne har interviewet. Personligt synes jeg der er virkelig mange gode muligheder i reformen, om end jeg personligt ville foretrække at få vores gamle opdeling af skoledag for sig og fritid for sig tilbage, hvor børnene havde mange timer hver dag hvor de kunne fordybe sig i deres helt eget interesseområde. Men det ser det ikke ud til, vi kan foreløbig, så lad os i stedet lave en heldagsskole hvor børnene kan arbejde i flow hele dagen.

Det sidste er absolut nødvendigt, når de skal være der så mange timer. Der skal gøres op med de gamle former for skemaer, og undervisningen skal tilrettelægges som projekter, hvor elevsamtalerne udnyttes optimalt for at afdække hvordan de enkelte elever bedst motiveres til at tage imod skolens input.

Der skal tænkes nyt, og det udfordrer mange lærere. De er ikke så vant til at arbejde projektorienteret, som vi pædagoger er. Og det skulle gerne fremgå af andre blogindlæg jeg har skrevet, at jeg har den største respekt for de af mine kolleger, der har vanskeligt ved denne omstillingsproces.

Men ideen i projekttænkning er ikke så svær. I stedet for at tænke f.eks. to lektioners matematik og to lektioners fysik, tænker man: Formiddag med en aktivitet, hvor børnene lærer den og den del af faget. Nu er jeg ikke lærer, og de kan sikkert se mange flere muligheder i det følgende eksempel end jeg selv kan, men hvis eleverne f.eks. skal lære om tyngdekraften og træne brug og udregning af vinkler, kunne det give en munter formiddag at forsøge at kreere dette her: https://www.facebook.com/video.php?v=785032194886919

Hvorfor er det nødvendigt at børnene er i flow?

Det allervigtigste, vi kan som pædagoger og lærere, er at hjælpe børnene med at få et positivt selvbillede. Børn i flow er i nuet, de udvikler og tænker kreativt ud fra hvad de står med lige nu, og hvor de gerne vil hen. De løser opgaver og er innovative – og er det ikke den slags mennesker, vores samfund har brug for? Børn i flow er det perfekte sted på diagrammet her:

Børn i flow får opbygget deres selvværd. De får en positiv tro på dem selv, og deres tilværelse giver mening. De befinder sig godt i fællesskabet, bidrager og får selv hjælp, har ikke noget behov for at mobbe, og tests er noget, vi bruger for at se hvor langt vi er nået hver især, ikke for at sammenligne os med hinanden. I min optik behøvede personalet overhovedet ikke dele testresultaterne med nogen. De måler alligevel kun det målbare, som er en lille bid af det samlede billede.

At det er vores ypperste mål som pædagoger og lærere at sende skolebørn ud i verden med et positivt selvbillede, formulerede Lars Jakobsen, skoleleder på seminarieskolen i Aalborg, på Aalborg Kommunes Skolers side på facebook forleden. Han skrev således: “Dette skal være fundamentet i elevernes læring og i mødet med verdenen under- og efter skoletiden.”

Bagefter skriver Lars Jakobsen, at midlerne til at nå det mål ligger i måden, vi sammen skaber professionelle netværk på, den måde, vi udvikler vores faglighed på og den måde, vi samarbejder med forældrene på. Og at vi kan blive klar over disse måder (metoder – min tilføjelse) gennem læringssamtalerne. Gennem at forstå vores egne metoder, tager vi også ejerskab af hvordan vi når målet.

Det er min egen tolkning af det han sagde, og under alle omstændigheder det, der inspirerede mig til dette indlæg. Om jeg har tolket rigtigt, kan du selv læse og danne dig din egen mening om her:
https://www.facebook.com/aalborgkommunesskoler/posts/1512735698983119

Jeg giver den nye folkeskolelov ros for de muligheder, den giver. Men det er måden, vi UDFYLDER dens rammer på, som vil være afgørende for hvor god en skole vi får lavet for Danmarks børn.

Skriv en kommentar: