Findes der en sæson for depressioner? Jeg tror det. Efterår og vinter er fra naturens side årstider, hvor vores kroppe gerne vil sætte tempoet ned og holde på energien. Når vores hverdag så blot brager videre for fuld tryk, som om der ikke var noget, der hed mørke morgener og aftner, så kolliderer vores energiniveau med de ting, der forventes af os.
Hvis vi så i forvejen har nogle tunge ting at tumle med, bliver de ekstra tydelige her, og energien til at forholde sig til dem eller holde dem ude af bevidstheden bliver mindre. Det er der vel egentlig ikke noget mærkeligt i, er der?