På denne dato i 2011 – over 2½ år siden jeg var gået fra min eksmand – bad jeg alle mine venner på Facebook blokere ham, da han lige havde skrevet til mig på min dengang nye mail, før jeg nåede at blokere ham dér. At han stadig tjekkede nettet for oplysninger om mig, og forsøgte at finde ud af, hvor jeg var flyttet hen, skræmte mig. Og samtidig blev jeg vred, for jeg var nået dertil, hvor jeg trængte til at slå fra mig, når han nu ikke holdt sig væk af sig selv.

Én ting var, at han forsøgte at komme i kontakt med mig. Det var jo ikke nyt, at han ikke respekterede et nej, så selvfølgelig gjorde han heller ikke det nu. Men da jeg læste min egen kommentar, huskede jeg kun alt for godt, hvordan det var ikke at have tillid TIL SIG SELV. Jeg var bange for at JEG ville komme til at gøre, som han bad om, igen, for den vane havde jeg haft i 19 år. Jeg skrev:

“Og så vil jeg sige, at en frygt slog ned i mig – det gamle mønster, jeg engang var en del af, kan stadig aktiveres. Jeg fik fantasier om stalking og overfald, at han ville dukke op heroppe, ligge på lur på mit arbejde … og pludselig følte jeg mig igen som et jaget dyr … næsten moden til at blive jaget ind i folden igen.

Skrækslagen fantaserede jeg også, at han ville dukke op på et vikingemarked, hvor jeg ikke kunne bestemme at han ikke måtte være … lige indtil det gik op for mig, hvor mange af mine venner, der ville se det som deres udsøgte fornøjelse at “følge ham ud” meget hurtigt … så bredte smilet sig på mit ansigt, og jeg må indrømme at resten af fantasien var ganske behagelig!

Han har ingen magt over mig mere, og kan ikke gøre mig noget. Hvad skulle han kunne udrette? Ham og hvilken hær???”

Og her har vi netop fat i nerven af, hvorfor voldsramte bliver hos eller går tilbage til deres eks’er: Det tager virkelig lang tid at lære sig selv et nyt handlemønster, og al den tid, man øver sig, er man bare skidebange og føler sig ikke i sikkerhed.
Man har brugt al tiden med eks’en på at lære sig et handlemønster, der ikke udløste hans utilfredshed eller vrede … så at gøre lige præcis det modsatte med vilje, kræver et sindssygt mod. Som jeg havde – men jeg handlede i absolut nødværge for ikke at tage mit eget liv. Ellers var jeg hellere blevet.

Hvem der var mest sindssyg er vist svært at regne ud. Men den mest modige – det var mig!