Trivselspersonerne skal organiseres bedre

I forlængelse af mit forrige blogindlæg om trivselspersoner, og deres nervøsitet ved at underrette, er der en anden side af problematikken, jeg ikke har berørt endnu. Det er Aalborg Kommunes Skoleforvaltnings organisation af trivselspersonerne – eller mangel på samme.

Som det er nu, er det skolelederen, der suverænt bestemmer og ansætter trivselspersonen, og er dennes nærmeste leder. Det er for det meste en lærer, og de kender da også meget til trivsel, men det undrer mig oprigtigt, at der ikke sidder flere pædagoger i de stillinger. Men det er måske netop fordi det er skolelederen, der ansætter, og det er som oftest også en lærer. Med indførelsen af Learning Pipeline, vil det være et oplagt tidspunkt for pædagogerne og deres fagforening BUPL at tage denne sag op: Hvorfor er det egentlig oftest en lærer, der bestrider denne stilling?

I går talte jeg med en helt nyuddannet lærer. De har ikke meget praktik på deres uddannelse, og det er langt fra sammenligneligt med den mængde praktik, pædagoger har. Så at uddanne sig til lærer er lidt som at få et kørekort; man lærer først rigtigt at køre bil, når man kommer ud i trafikken. Heldigvis er det vist endnu ikke set, at man har sat en nyuddannet lærer til at være trivselsperson.

Pædagoger frem for lærere
Når jeg lige stikker hånden i hvepsereden her, har det at gøre med den problematik, jeg rejste i forrige blogindlæg (se HER: Trivselspersoner skal turde underrette): Pædagoger er pr. definition bedre til at arbejde tværfagligt; de har en meget længere tradition for at samarbejde med andre faggrupper end lærerne har – og samarbejdet på tværs er alfa og omega, når det handler om trivsel omkring det hele barn. Ikke bare barnet, som det fremtræder på skolen, men også barnet i dets andre arenaer; hjemmet, DUSsen, idrætstilbuddet, kammeratskabsgrupperne.

What to do?
Trivselspersonerne skal organiseres. De skal have en fælles leder og koordinator på tværs af skolerne. Det skal ikke være skolelederne, der ansætter, og heller ikke dem, der superviserer. Hvis skolelederen er trivselspersonernes nærmeste chef, er de også afhængige af den enkelte skoleleders evne til at hjælpe dem med at skelne mellem deres private følelser og det personlige og professionelle, og det er ofte ikke en problematik, skolelederne selv er uddannede i at håndtere. Og hvis man som forælder ikke føler sig tryg ved trivselspersonen, duer det heller ikke, at det er skolelederen, man skal henvende sig til – ikke med noget, der er så svært og samtidig så vigtigt.

Eftersom en trivselsperson også skal fungere som støtte for og uddanner af det øvrige personale ift. børnene, giver det også nogle problemer, at medarbejder skal supervisere medarbejder, for så vidt, at netop disse to typer medarbejderes rolle er så forskellig.

Så der skal laves en jobprofil: Hvad skal en trivselsperson gøre, med hvilke midler og hvordan? Lige nu ser det ud til, at profilen er, at der findes en person med titlen på skolen…eller hvad? Enlighten me, please.

• Trivselspersonen skal kunne supervisere og vejlede pædagoger og lærere om hvorvidt og hvordan der skal underrettes, eller om Trivselsforum er nok.
• Trivselspersonen skal kunne informere og vejlede skolelederen i tilfælde, hvor denne er inddraget.
• Trivselspersonen skal kunne operere med en opdeling af sit liv i en privat afdeling (eventuelle egne svigt i barndom og nutid), en personlig afdeling (hvordan man bruger sine værdier i arbejdet med andre mennesker) og en professionel afdeling (hvordan man udfylder sin rolle og lever op til jobbeskrivelsen).
• Trivselspersonen skal vide hvordan man støtter andre i at skifte mellem lærer-, pædagog-, barn- og forældreperspektiv, og skal selv kunne gøre det i praksis (!), hvilket kræver en vis abstraktionsevne og kendskab til egne private problematikker. Hvis trivselspersonen i stedet “hjælper” de andre til at få samme ureflekterede perspektiv som trivselspersonen selv, er det reelt ikke nogen hjælp.
• Hvis trivselspersonen har “redder” som sin identitet, skal trivselspersonen være klar over det, og kunne forholde sig til det. Og være indstillet på at arbejde med dette i supervision.
• Trivselspersonen

Det tværfaglige

• Trivselspersonen skal samarbejde med hele netværket omkring barnet, og ikke udnævne sig selv til at være den eneste, der kan hjælpe. Hvor vigtig, man end kan synes, man er, er man aldrig den eneste.
• Trivselspersonen skal udvide netværket omkring barnet, og hjælpe det med at forstå, at der er mange, der gerne vil hjælpe det – hver på deres måde og med hver deres roller og indfaldsvinkler.
• Trivselsperson, lærere og pædagoger skal samarbejde i team omkring barnet, og lade barnet selv vælge, hvem det helst vil henvende sig til. Tillid er nu engang ikke noget, man kan levere på bestilling.

Aktionsplan mod mobning

Set i lyset af Undervisningsministeriets “Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning”, og de fokuspunkter, Aalborg særligt vil arbejde med (se referatet fra skoleudvalgets møde om sagen HER, pkt. 6), er det et godt tidspunkt at få organiseret trivselspersonerne bedre, og gøre dem til en mere effektiv ressource i forhold til – netop i Aalborg – den lovpligtige handleplan og større inddragelse af elevråd og forældregruppe. Sker dette ikke, er jeg bange for, at den øgede effektivisering og besparelser på lidt længere sigt vil medføre, at trivselspersonerne nedlægges som gruppe. Og det ville være synd. Ikke fordi den enkelte trivselsperson skal være noget særligt, men fordi trivsel fortsat skal og må være et særligt område, der sættes særlige midler af til, hvis vi skal have velfungerende skoler i Aalborg.

Selv den største maskine har brug for olie til at smøre tandhjulene med. Løber man tør for den, falder maskinen før eller siden fra hinanden.